Lektier, lektier og atter lektier

At rejse…

… er at leve, sagde H.C. Andersen og det er dejligt at rejse. Jeg har heldigvis en skøn kæreste som godt kan lide at rejse og vi har mange steder vi gerne vil se 🙂

I sidste uge var vi et smut i Tyrkiet. Vi havde snakket om, i et stykke tid, at tage et sted hen til efteråret og det var lidt en semi-spontan beslutning. Det kunne have været Grækenland eller Spanien, men Tyrkiet er er ret billigt at rejse til og der er dejligt varmt.

Jeg havde aldrig rigtig været på charterferie før, så jeg havde lidt forbehold. Varmen – når det er 25 grader herhjemme er jeg ved at dø. Jeg har selvfølgelig hørt at “varmen er helt anderledes”, men jeg var ikke lige helt klar over hvad det betød. Alle de andre – ulempen ved charterferie, er jo at alle de andre også tager på charterferie. Især svenskere og tyskere – og der var selvfølgelig også andre danskere der skulle samme vej som os. Landet – jeg havde ingen ide om hvad jeg ville syntes om Tyrkiet. Charterferie – var det ikke noget med grisefester og 80´erne?

MEN – vi havde en skøn ferie! Alle mine fordomme blev gjort til skamme (lige bortset fra alle de andre svenskere, tyskere og danskere).

Vi valgte at tage til Side, som er en lidt mindre by ved Manavgat og ligger en times kørsel fra lufthavnen i Antalya. Side er en meget historisk by og når man bevæger sig rundt. støder man på ruiner alle steder der bare står.  Vi rejste med Detur, som er et skandinavisk rejseselskab.

Skærmbillede 2015-10-15 kl. 13.07.32

IMG_0039

Vi fløj fra Billund og det tager cirka 4 timer at komme til Antalya. Da det var charterferie, havde vi valgt transfer fra Lufthavnen til hotellet og da vi skulle rundt og sætte folk af ved andre hoteller og vi var de sidste på ruten, var vi på hotellet ved 6-tiden om morgenen. Vi boede på Park Side Hotel, som er et 3 stjernet hotel. Vi havde valgt et mindre prangende hotel og derved få en billigere rejse, da vi ikke tænkte vi skulle bruge en masse tid på hotellet eller værelset. Hotellet var fint, lidt slidt i hjørnerne, men fint og funktionelt.

Hotellet lå en kilometers penge fra stranden og cirka 1.5 kilometer fra den gamle bydel i Side, så der var ikke langt at gå. Der var en anstændig størrelse pool på hotellet, selvom kæresten var meget misundelig på vandrutchebanen på hotellet ved siden af.

Hamam: Vi havde fået at vide at Hamam skulle man prøve hvis man er i tyrkiet og det er lidt en speciel oplevelse. Vi havde valgt at booke gennem rejseselskabet, som udbød forskellige ture, selvom det nok ikke er den billigste måde. Igen er fordelen ved charterferie, at man bliver hentet ved hotellet, kørt hent på destinationen og tilbage igen.

Først skulle vi i sauna som var varmt, derefter var vi i et “salt rum” (som lugtede lidt af sure tæer) hvor vi kunne skubbe os med salt. Derefter var det dampbad. Jeg havde begået den fejltagelse at skrubbe mig i hovedet med saltet, så det begyndte at løbe ned i øjenene da vi var i dampbad – og det var ikke særlig rart. Så blev vi sendt ud til poolen og i solen for at slappe lidt af. Jeg tror egentlig det var for at parkere os et sted, indtil det blev vores tur til selve hamam delen. Så bliver man ført ind i et meget fint dekoreret rum, med en kæmpe marmorsten i midten af rummet. Der kan ligge 4 mennesker på af gangen og der var 2 mænd og 2 kvinder til at “ordne os”. Mand til mand og kvinde til kvinde. Man bliver bedt om at ligge sig på stenen og så bliver man lige skyllet, for jeg havde salt alle steder og så bliver man ellers skrubbet, med en skubbehandske alle steder. Både på forsiden og på bagsiden. Derefter bliver man vasket med sæbeskummet over det hele – igen på forsiden og bagsiden. Så bliver man skyllet og man er færdig. Vi blev ført ud på en terrasse hvor vi kunne købe noget at drikke, mens vi ventede på en gang massage som var inklusiv i vores hamam pakke. Massagen var okay, men mest af alt var man bare smurt ind i olie fra top til tå. Hamam er en sjov ting at prøve og det er en supergod ide at bliver skubbet så alle de døde hudceller forsvinder og man er klar til en masse sol. Bagefter er man rigtig lækker blød og huden føles skøn. Det tager et par timer og vi gav cirka 200 kr. per person gennem rejseselskabet.

Maden: Vi havde valgt all inklusive, for at gøre det så nemt som muligt. Der var 3 måltider og fri vand, øl og vin. Maden var ikke særlig spændende, ikke at den var dårlig, bare ikke spændende. Det var lidt ensartet og der var mange sammenkogte ting. Der var et par dage hvor vi spiste frokost og morgenmad ude og vi spiste aftensmad ude en enkelt gang. Hvis vores hotel havde haft en stjerne mere eller 2, havde maden måske været lidt mere spændende? Det er hvertfald noget vi vil tænke lidt over til næste gang vi vil vælge all inclusive.

IMG_0064

Penge: Ting koster ikke ret meget i Tyrkiet, men til gengæld kan du ikke købe noget som ikke er en kopi af noget. De er alle steder og især i den gamle bydel, som var ET stort turist mekka med turistbutikker og folk der meget gerne vil lokke dig ind i deres butik. Vi kunne spise frokost for cirka 80-90 kr. for 2 personer, få 1 1/2 liter vand for 5 kroner og et par kopi Converse for 50 kr. Vær opmærksom på at tingene ikke altid har den bedste kvalitet, men sådan noget som læder og guld/sølv er billigere i Tyrkiet end i Danmark og har en god kvalitet. Husk også at du kun må have kopivare med hjem til eget forbrug.

Vejret: Det er også efterår i Tyrkiet så temperaturen lå mellem 27 og 31 grader, hvilket var meget passende. Der var regnvejr en enkelt aften og en enkelt morgen, ellers havde vi sol og blå himmel.

Stranden: Mange hoteller har deres egen lille stykke strand de råder over med strandstole man kan leje for typisk 1 euro og med en lille bar/restaurant. Vores hotel havde også en lille bus der kørte til stranden flere gange om formiddagen, hvis man ikke gad gå og som kørte hjem igen senere på eftermiddagen. Vores strand lå på vestsiden af den gamle del af Side, som efter sigende ikke skulle være så overrendt. Stranden er små sten og knuste skaller, men man kunne gå ret langt ud i vandet uden at det blev for dybt. Der var nogle unge mænd som serverede ved solstolene, så man kunne bare ligge sig og ikke lave ret meget. Når man blev sulten. kunne man gå op i strandbaren og få lidt mad. Man kunne også få bragt maden ned til solstolene.

2015-10-09 11.34.47

Den gamle bydel: Udover turistbutikker i den gamle bydel ligger der også et gammel teater, som efter sigende har været brugt til gladiator kampe i de gamle dage. Det koster 15 tyrkiske lira at komme ind (cirka 31 kr) og det kan anbefales. På den anden side ligger Side museum som er lavet i de gamle romerske bade. Det koster 10 tyrkiske lira (Cirka 23 kr) at komme ind og det var ret gennemført og fint. Der ligger også rester af et gammel rådhus og et gammel tempel. IMG_0078

2015-10-08 12.49.08IMG_0147

IMG_0121

Alt i alt: Jeg skal helt sikkert på charterferie igen og jeg vil også gerne til tyrkiet igen. Næste gang overvejer vi nok om der skal være lidt flere aktiviteter på hotellet til de lidt dovne dage og måske en stjerne eller 2 mere hvis der er all inclusive. Der hvor vi boede var der ikke ret meget by eller aktiviteter, så måske vi vælger et sted med lidt mere liv næste gang. Men charterferie – Jeg er FAN!

Har du været ude at rejse i år og hvor vil du gerne hen næste år? 🙂

/Tina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lektier, lektier og atter lektier