De arbejdsløse frustrationer!

Under min uddannelse (først multimediedesigner, bagefter PBA i Digital konceptudvikling) hørte vi hele tiden at virksomhederne havde brug for sådan nogle som os og vi ville få job med det samme! – det har de så glemt at sige til virksomhederne for sådan var virkeligheden ikke liiiige helt.

Jeg har været ledig siden sommeren 2014 hvor jeg blev færdig med min bachelor – og lad os være ærlige .. det er da overhovedet ikke fedt at være arbejdsløs i 1 1/2 år. Da jeg er uddannet indenfor IT er jo nærmest hægtet af efter 1 1/2 år uden for arbejdsmarkedet. Og så er der pengene… dagpenge er ikke noget særligt, det ved alle der har været ledige på dagpenge, bevares jeg er da superglad for mine dagpenge, for det betyder at jeg ikke skal have fx. kontanthjælp. Men mine dagpenge er også ved at løbe ud. Jeg har et halvt år tilbage!

Så er der det indeni .. altså indeni mig. Følelser, tanker. Man kommer jo (selvfølgelig) til at føle sig lidt fiasko-agtig når man ikke engang kan få en jobsamtale eller bare et svar tilbage fra virksomheden om at de har modtaget min ansøgning. Man føler sig også ret identitetsløs – ikke fordi hele min identitet ligger i mit arbejde, men vi kender jo alle det når vi møder et nyt menneske “nåh, hvad laver du så?”. Men der er en vis identitet i hvad du laver – samlet med alt det andet man som menneske er. Man bliver også lidt træt af at svare på “Nåh, hvordan går det med at finde et job”?. Det begynder at blive lidt pinligt til sidst når man (endnu engang) siger at det går som det plejer. Jeg har haft tudeture og sindsygt dårlige dage, hvor jeg har følt mig helt ubrugelig og jeg slet ikke kunne noget som helst der kunne få mig i arbejde – og det passer jo ikke – men sådan kan man godt føle det engang imellem. Det ER ikke nemt som nyuddannet uden noget på CV´et at få et job i den kreative branche (som jeg gerne vil arbejde i) og det sucks.

For cirka 3 uger siden begyndte jeg et forløb hos konsulent firmaet Ballisager som jeg var blevet henvist til gennem job centeret. Jeg vidste ikke helt hvad det egentlig var inden jeg startede – man har jo hørt om så meget ligegyldigt ledige bliver sat til. Men jeg blev positivt overrasket – min konsulent Tina var fuld af energi og havde totalt styr på det hele og hun snakkede om at kaffemøder ville være en god ide. Jeg tænkte “kaffemøder.. hvad er nu det”, men som ledig med 6 måneders dagpenge tilbage begynder det at brænde langsomt under en, så jeg sagde at jeg var villig til at gøre, næsten, hvad som helst hvis det kunne få mig videre.

Jeg har været på 3 kaffemøder, inden for reklamebranchen, med meget kompetente, søde, rare mennesker som har givet mig nogle virkelig gode råd med på vejen. Igår var jeg til et kaffemøde med et lille bureau. Det gik godt og han ville gerne høre om mulighederne for et eller andet, for han havde en lille opgave og i dag blev det til en aftale om 14 dages praktik! Det kan være du sidder og tænker “14 dage.. det kan du da ikke bruge til noget”. Der vil jeg være uenig. Som min kæreste sagde: det er 100 kilometer længere end du har været før, og det har han helt ret i. Det er muligvis kun 14 dage, men hvor vil jeg suge til mig, lære og gøre mit aller, aller, aller bedste i de 14 dage. Jeg starter i morgen kl. 8.30 og jeg glæder mig!

Hvad er pointen med dette indlæg? Hvis du syntes det er pisse frustrende at være ledig, så er du ikke alene. Hvis du har muligheden for at få hjælp, hvilken som helst slags hjælp, så tag imod den. Det kunne jo være at det kunne føre til et eller andet der kunne få dig videre.

Hvis du er ledig så smid en kommentar om hvad dine frustrationer er? Hvad har du gjort for at komme videre? Har du et godt tip eller råd?

/Tina