Hvordan forklarer du din 4 årig pige hun ikke kan blive model?

Helt alene!

For et par måneder siden flyttede jeg alene sammen med mine to børn. Jeg er rigtig glad for beslutningen og jeg er ved at have fundet en god rytme i vores hverdag.

Men jeg mangler noget! Og nej, det er ikke en ny kæreste. Jeg kender rigtig mange mennesker og har mange venner og veninder. Men har ingen sådan rigtig tætte veninder. Og dette savner jeg. Jeg har nu boet selv i to måneder og der er endnu ingen der har spurgt om de måtte kigge forbi og se mit nye hjem. Jeg ved godt de fleste at mine veninder har mand og børn. Men kunne da alligevel være rart hvis de også havde et par timer fri til at besøge mig. Og ja, ved godt at jeg bare kan inviterer dem. Men har faktisk ikke lyst, for vil ikke have besøg af nogen der egentlig ikke rigtig gider eller har lyst til at besøge mig. For hvis de virkelig havde lyst, havde de vel meldt sig på banen.

Jeg har det rigtig godt med at være alene i mit eget selskab, og kan sagtens være det hver anden weekend hvor jeg ikke har mine børn hjemme. Men jeg er også meget selskabelig, og elsker at være sammen med andre mennesker. Så hvis man kunne kombinere disse to, ville det jo være helt perfekt.

Har overvejet om man skulle begynde til et eller andet for at møde nye mennesker. Men dette er bare ikke nemt når man er alene i hverdagene med to børn på fire og syv år. Har også overvejet at tage alene i byen, synes bare det er virker lidt for desperat, og dette er jeg slet ikke.

Måske det er forkert at have der sådan. For jeg er jo ikke helt alene uden veninder overhovedet. Har bare ingen rigtig tætte. Tænker at der desværre nok sidder nogen der måske slet ingen venner har. Og hvilken ret har jeg så til at brokke mig.? Ingen tænker jeg! Har du nogensinde følt dig alene?

/Karina

 

1 kommentar

  • kirsten kühnell

    du må gerne kontakte mig.
    venlig hilsen kirsten kühnell
    ishøj

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan forklarer du din 4 årig pige hun ikke kan blive model?