Vil du gerne være mere positiv? 6 gode råd til et positivt liv!

Dårlig selvtillid…

Dette bliver et ret personligt indlæg, men det skal der også være plads til og jeg syntes at det er et vigtigt emne at tage op.

Det er vi vidst ret mange mennesker (måske særligt kvinder) der har!

For mig personligt, handler min dårlige selvtillid om min krop… Jeg har egentlig aldrig været tynd, som sådan. Da jeg var lille var jeg meget tyk, helt sikkert den tykkeste i min klasse. Ved at sidde og tænke på det fremkalder det da også dårlige minder med ældre elever på min skole, der engang imellem råbte grimme ord efter mig, fordi jeg var tyk.

Fedtet forsvandt sådan ligeså stille som jeg blev ældre og da jeg var de 13-14 var jeg måske det man vil kalde normal. stadig ikke tynd, men normal.

Jeg kom på efterskole da jeg var 15 år gammel, og der var enormt meget mad. Man kunne jo spise 6 gange om dagen, og ikke kun sundt mad. Skolen lå lige overfor et pizzaria, som vi brugte flittigt, og så var der næsten altid boller om eftermiddagen og kage om aftenen. Jeg var bestemt ikke vant til at spise 6 gange om dagen! Jeg tog en del på i de 2 år jeg gik på efterskole og det fortsatte da jeg kom hjem. Jeg havde en periode der hvor jeg gik meget i byen, næsten hver weekend i 6 måneder, det sætter altså også sine spor. Jeg fik en kæreste da jeg var 18 og derefter gik det også en smule stærkt med vægten, kender vi ikke alle det med en masse kærestehygge?? 😉

Det har bare desværre resulteret i at jeg bestemt ikke er ligeså snaksaglig overfor nye mennesker som jeg var engang. Jeg bliver ofte genert fordi jeg er bange for hvad dem jeg står overfor tænker om mig når min krop ser ud som den gør og så tør jeg ofte ikke rigtig sige noget når jeg ikke kender folk. Jeg kan mærke at når jeg går på gaden, så er jeg bestemt ikke tryg ved at skulle kigge på folk når jeg går forbi dem. Førhen var jeg sådan en der altid lige kiggede på dem jeg gik forbi og gav dem et smil med på vejen, det bryder jeg mig ikke om mere, for igen, hvad tænker de mon??Jeg bryder mig bestemt ikke om at se billeder af mig selv, da jeg ofte ser mig selv på en anden måde i spejlet, end jeg gør når jeg ser billeder af mig selv. Kender i det?

Det kan godt hæmme mig i min hverdag, men igen jeg kunne jo også bare gøre noget ved det, eller hvad?? Det er bare ikke så ligetil som mange måske kan tænkte, man skal virkelig have viljen til det og den syntes jeg at jeg har svært ved at finde, men hvorfor? når jeg nu har det sådan her? Jeg spiser ikke særlig meget på en dag, ofte kun 2 gange, hvilket jeg ved bestemt ikke er sundt, men det er bare en dårlig vane og så er det selvfølgelig også tit det forkerte der ryger ind i munden.

Er der nogle af jer der har det på samme måde som mig? Er der nogen af jer der har fundet viljen til at gøre noget ved jeres problemer og hvordan? I er mere end velkomne til at kommenterer!

/Simone

Pssst… Fik i læst indlægget om at blive mere positiv? Ellers kan du læse det her 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du gerne være mere positiv? 6 gode råd til et positivt liv!