Du ER en god forældre!

Vil du gerne drikke lidt mere vand? Her er 3 nemme tips!

a95be5b7d0e1dc3c948ac79f37d49875

Vi har hørt det tit – drik vand! Vand er det bedste at drikke! Vand er godt for din krop! Men vand er også bare super kedeligt, men nu hvor det er blevet lidt varmere, er det vigtigt at få nok væske og i dag kan du starte din nye vane med at drikke nok vand. Vand er godt for kroppen, dine celler, huden, fordøjelsen og forebyggelse af fx. nyresten og forkølelse.

Vi har brug for mellem 1 1/2 – 2 liter vand om dagen, afhængigt af hvor aktive i er. Det svarer til mellem 6 og 8 glas vand om dagen. Hvis du ikke er vant til at drikke vand, så lyder det af RIGTIG meget vand!

Her er et par tips der måske kan få dig igang med at drikke lidt mere vand.

1.) Køb en cool vandflaske!

Det er en god ide at have en vandflaske stående i køleskabet så du altid har koldt vand tilgængeligt. En anden god ting ved en vandflaske er, at du kan holde øje med hvor meget vand du egentligt har drukket i løbet af dagen. Du kan fx. købe den her cool vandflaske i glas fra Holmegaard. Du finder den her. Eller hvad med en helt klassisk flaske med patentlåg? Den kan du finde her.

Hvis vandflasken ikke lige er dig, så kan du hente en app der tracker dit indtag (der findes flere forskellige i app store) eller kryds af på en kalender eller en helt 3. ting?

2.) Tilsæt lidt smag til dit vand!

Let´s face it – vand er ret kedeligt. Du kan gøre det en smule mere spændende ved at tilsætte smag til dit vand i form af friske citroner, agurk, mynte, jordbær og lime eller hvad der nu er din favorit. Der er mange opskrifter på nettet –  men Femina har 5 bud på smage til dit vand. Find artiklen her. Du kan også drikke urtethe.

3.) Spis mad med højt vandindhold!

Sådan noget som agurk og vandmelon indeholder rigtig meget vand og nu hvor varmen har indtaget Danmark, så er det frem med den lækre vandmelon og spis vandet istedet for at drikke det. Vandmelon er også fyldt med gode vitaminer og har et lavt kalorieindhold. Win!

—————————————————————————————————————

Det var 3 nemme tips til at få indtaget lidt mere vand og få en lidt bedre vane 🙂 Det er vigtigt at man ikke drikker for meget vand, for det kan man faktisk godt. Hvis man drikker for meget vand så kan man risikere at skylle vigtige vitaminer og mineraler ud af kroppen.

Har du et godt tip til at drikke mere vand?

Hav en god dag / Tina

 P.S. Fik du læst indlægget om at blive mere positiv? Du finder det lige her!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ER en god forældre!