Dårlig selvtillid...

Det der med at finde sin passion når man er i slutningen af 30´erne?

390816-ana-s-nin-quote-the-one-who-travels-like-a-lover-searching-for-a

Jeg brugte meget af mine 20´ere på at “fjolle rundt” (som i bare at arbejde) og starte på et par uddannelser som ikke rigtig var mig. Da jeg var i starten af 30´erne startede jeg på Multimediedesign som passede fint til mig (selvom set i bakspejlet skulle jeg nok have læst noget mere grafisk) og efter Multimediedesign tog jeg en top-up bachelor i Digital Konceptudvikling. Så langt så godt – nu havde jeg da endeligt taget en uddannelse! Problemet var bare at det var utroligt svært at finde arbejde da jeg var færdig og jeg endte med at være ledig rigtig længe.. og til sidst måtte jeg re-definere hvad det var jeg egentlig gerne ville og jeg endte med et handicap hjælper job.. ikke fordi det var drømmen, men det var et job indtil jeg fandt min vej. Uheldigvis endte det job med at være lidt uheldigt, men det er en anden historie til en anden dag.

Da jeg søgte efter et andet job, fandt jeg, meget tilfældigt, et job i en lille butik der gerne ville have hjælp til at være deres egen kortserie og her kunne jeg trods alt bruge nogle af mine kompetencer jeg havde brugt 3 1/2 år på at tilegne mig. Jeg har lært utroligt meget, både om det praktiske ved fysisk print og hele processen og også om butiksarbejde. Desværre var det ikke det, der gjorde min sjæl glad og derfor stopper jeg lige om lidt.

Min kæreste arbejder i England og har egen bolig til rådighed, derfor tager jeg hele juni til England. Jeg håber at jeg kommer til at se alt i et ny lys, at jeg kommer til at tænke nogle andre tanker og ja – det lyder nok lidt ambitiøst – men jeg håber at jeg kommer lidt tættere på min passion, for lige nu er jeg en lille smule fortabt med hvad det egentlig er jeg skal arbejde med. Jeg håber at et change of scenery kan få nogle nye tanker og nye ideer frem. Jeg er i slutningen af 30´erne, helt præcis 39, og der er en stor rund fødselsdag der nærmer sig faretruende hurtigt.

Så er det ikke snart på tide at jeg bare bliver voksen og finder ud af hvad jeg skal med mit liv? Det er vist et åbent spørgsmål der lige kan blive stående lidt, for hvordan finder man sin passion? Jeg ved det ikke – endnu! Jeg skal nok sige til når jeg er kommet nærmere en løsning 🙂

Har du fundet din passion eller har du skulle lede efter den?

Hav en dejlig dag / Tina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårlig selvtillid...