Kender vi alle det der med tandpine??

Jeg oplevede det værste jeg nogensinde (tror jeg) har været udsat for i mit liv.

Torsdag var jeg i skole som normalt og alt var helt fint, jeg oplever så da jeg kommer hjem en lille bitte smule ondt i min tand, men ikke noget af betydning. Jeg kommer hjem og får måske noget at drikke og lidt at spise, og så skal jeg lige love for at der sker noget. min tand den byder mig den værste smerte jeg endnu har prøvet. Det gør SÅ ondt!

Jeg prøver at spise piller, men det hjælper ikke rigtig. klokken er næsten 5 så jeg har ikke mulighed for at ringe til nogen tandlæger og akut tandlægen har først åbent i weekenderne og helligdagene. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, så jeg spiser nogen flere piller og vil prøve at se om jeg kan falde i søvn når de begynder at virke. jeg ligger mig i sengen, men må efter 5 minutter løbe ud på toilettet fordi min mave går amok!

Jeg tænker på dette tidspunkt at det snart ikke kan blive værre, jeg prøver at børste tænder for at se om det kan tage lidt at smerten, jeg græder og græder fordi det er en smerte jeg bestemt ikke kan holde ud, i sådan et meget smertefuldt øjeblik får man lyst til at give op, fordi ALT andet er bedre end den smerte man har her og nu.

Min mave gør vanvittigt ondt, det er en konstant smerte som medfølger at jeg ikke kan trække vejret ordentligt og min tand den gør ondt som bare f*****! jeg græder og græder og kan ikke holde min krop i ro, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Heldigvis havde jeg mark ved min side!! ved ikke hvad jeg skulle have gjort hvis han ikke var der, han beslutter at ringe til vagtlægen da han godt kan se at den er helt gal. Vagtlægen siger at det med maven er en maveinfektion, som de har mange af i øjeblikket, og at det går over om et par dage. Men efter vi havde snakket med vagtlægen, var det som om at min mave tænkte ‘nå så kan jeg ligeså godt slappe af igen’ og pist væk var mavepinen.

Jeg var oppe på 9 smertestillende piller da jeg endelig faldt i søvn.

Fredag kunne jeg simpelthen ikke tage i skole, med det samme jeg vågnede var tandpinen der med det samme, jeg startede dagen med 2 smertestillende piller, som heldigvis lige hjalp i en times tid i mens jeg ringede til en 6-7 tandlæger rundt omkring, som desværre ikke havde nogle akut tider til mig. Jeg indså at jeg var nød til at holde dagen ud så det kunne blive lørdag og jeg kunne komme til akut tandlægen i Esbjerg.

Jeg endte på 8 piller da jeg faldt i søvn.

Lørdag vågnede jeg tidligt, da jeg havde læst at man kunne ringe til tandlægen fra klokken 9 og jeg kunne ikke vente med at få det lavet, koste hvad det koste vil, det skulle bare ordnes! Jeg får en tid til klokken 10 og mark og jeg kører mod Esbjerg.

Tandlægen starter lige med at tjekke mine tænder og siger så at han kan se at jeg har et stort hul i min visdomstand… Der vidste jeg godt hvad klokken havde slået, det betyder at den skal hives ud! årh nej, sidst jeg fik det, gjorde det så forbandet ondt trods bedøvelse.. Men ja, tænkte at alt var bedre end den smerte jeg havde haft i tanden. De ville lige tage et røntgenbillede af tanden så de kunne se hvordan roden var. Da de havde kigget på billedet, kommer han tilbage og siger ‘jeg kan godt forstå at du har haft ondt, det er et kæmpe hul du har i den tand’

Han bedøver og allerede det var en lettelse, nu kunne jeg jo ikke mærke noget som helst og det var rart! Han siger at han lige skal mærke hvor løs den er og begynder at trykke på tanden med et stykke værktøj, han trykker en gang og spørg om det gør ondt og jeg siger nej, lige derefter kan jeg mærke noget der falder ned i min mund og jeg tror det er et stykke af tanden da han sagde at det sagtens kunne ske at der faldt lidt af den, men så siger han ‘det var det’ og begynder at pakke tingene sammen.. Blev virkelig overrasket over at det gik SÅ hurtigt!! Og samtidig virkelig lettet over at det nu var overstået og tandpinen væk!

Er super glad for at der findes akut tandlæger i weekenden!

Dette blev et meget langt indlæg, men ville gerne dele min oplevelse, selvom den ikke var god! 🙂

Andre der har prøvet noget lignende? Eller måske endda også har haft brug for en akut tandlæge??

/Simone

For et par måneder siden flyttede jeg alene sammen med mine to børn. Jeg er rigtig glad for beslutningen og jeg er ved at have fundet en god rytme i vores hverdag.

Men jeg mangler noget! Og nej, det er ikke en ny kæreste. Jeg kender rigtig mange mennesker og har mange venner og veninder. Men har ingen sådan rigtig tætte veninder. Og dette savner jeg. Jeg har nu boet selv i to måneder og der er endnu ingen der har spurgt om de måtte kigge forbi og se mit nye hjem. Jeg ved godt de fleste at mine veninder har mand og børn. Men kunne da alligevel være rart hvis de også havde et par timer fri til at besøge mig. Og ja, ved godt at jeg bare kan inviterer dem. Men har faktisk ikke lyst, for vil ikke have besøg af nogen der egentlig ikke rigtig gider eller har lyst til at besøge mig. For hvis de virkelig havde lyst, havde de vel meldt sig på banen.

Jeg har det rigtig godt med at være alene i mit eget selskab, og kan sagtens være det hver anden weekend hvor jeg ikke har mine børn hjemme. Men jeg er også meget selskabelig, og elsker at være sammen med andre mennesker. Så hvis man kunne kombinere disse to, ville det jo være helt perfekt.

Har overvejet om man skulle begynde til et eller andet for at møde nye mennesker. Men dette er bare ikke nemt når man er alene i hverdagene med to børn på fire og syv år. Har også overvejet at tage alene i byen, synes bare det er virker lidt for desperat, og dette er jeg slet ikke.

Måske det er forkert at have der sådan. For jeg er jo ikke helt alene uden veninder overhovedet. Har bare ingen rigtig tætte. Tænker at der desværre nok sidder nogen der måske slet ingen venner har. Og hvilken ret har jeg så til at brokke mig.? Ingen tænker jeg! Har du nogensinde følt dig alene?

/Karina

Forleden så jeg et opslag hvor de søgte børn til modeller for børnetøj. Min syv årig søn, der er super fotogen, passede lige i de størrelser de søgte. Jeg spurgte ham derfor om det var noget han kunne tænke sig. Jeg vidste godt at det var det nok ikke, da han er et lidt genert barn, og ville stå helt stille foran et kamera. Desværre.

Min fire årig datter overhørte vi snakkede om det, og sagde straks. “Jeg vil gerne mor” min datter er helt det modsatte af min søn, meget udadvendt og ville være perfekt foran et kamera i forskelligt tøj. MEN min datter skeler. Hun skeler ikke hele tiden og der er også lidt forskelligt hvorledes og hvilket øje. Det er faktiske lidt skørt. Men jeg kunne ikke få mig selv til at sige at hun ikke duede. Ved jo godt at ingen vil vælge hende. Men hvorfor egentlig ik? Hvorfor er det ikke okay at vise at børn også er forskellig og heller ikke er perfekte? Jeg synes selvfølgelig at min datter er smuk, men jeg synes også der er en hvis charme ved at være lidt anderledes.

Men da jeg forklarede min datter at man ikke selv måtte bestemme tøjet, så hun lidt mærkelig ud i hovedet  hun elsker tøj, og skifter allerede tøj flere gange om dagen, selvom hun kun er fire år. Men hun har også hendes mening om hvad hun vil have på  😀

Hvad er din mening? Skal børnemodeller være små perfekte mennesker eller må de gerne have “skavanker”? / Karina

Forleden kom min syv årig dreng hjem fra skole og sagde: jeg vil gerne begynde at ryge. Øh hvad for noget.

Så skulle jeg til at tænke hurtigt, hvordan får jeg lige den bremset. Han har nemlig ført nævnt det. Men ikke så direkte som denne gang. Jeg overvejede hurtigt om jeg bare skulle forbyde det eller bare sige okay og håbe på at “lysten” forsvandt igen.

Jeg fortæller ham at han ikke er gammel nok til at kunne købe cigaretter.. Nå, siger han, så får jeg bare en anden til det. Min søn er MEGET bidt af fodbold, og jeg fortæller ham at hvis man ryger, så bliver man ikke professionel fodboldspiller, og at hverken Ronaldo eller Messi ryger, og aldrig har gjort det. Han tænker lige lidt og sige: okay! Så vil jeg ikke begynde at ryge alligevel. PYHA, så var den reddet. Hvertfald lige for den næste tid.

Jeg har selvfølgelig gået og tænke meget over det siden, hvor denne “lyst” kommer fra. Jeg tror det er fordi de fleste af de mænd og kvinder han ser op til i familien ryger. Han kender ikke til andet end at det er helt normalt. I min familie ryger de fleste, jeg er en af de eneste der ikke gør.

Håber han vil blive ved med at synes fodbold er det bedste i verden, og at han derfor aldrig vil begynde at ryge. Men det er svært for en syv årig at forstå hvorfor det er farligt og dumt at begynde at ryge.