Perle julepynt med ungerne – DIY

Vi laver utroligt mange perleplader hjemme hos os. Min datter elsker det. Så i år har jeg lavet noget julepynt ud af perler og er faktisk blevet ret glad for resultatet. Er det perfekt? Måske ikke, men jeg er glad for resultatet, og det er noget mig og mine børn har lavet sammen og det betyder mere for mig, end det perfekte.

Vi har lavet snefnug til vores troldegren og hvis man har en stor perleplade kan man lave en del på samme plade inden man stryger den.

image

Så har vi lavet nogle julekugler, inspireret af Kählers julekugler. Havde ikke helt så sarte farver som de har brugt. Men brugte det jeg lige havde og synes faktisk at resultatet blev godt. Jeg har dog lavet mine noget mere hvide end Kählers er. Men man kan jo lave den som man lyster.

image

Derudover har jeg en ret lang gang. Med en helt bar væg. Og hver jul er jeg irriteret over denne bare væg, for jeg har ikke vidst hvad jeg skulle gøre ved den. Men i år har jeg hænge julepynt på den – også noget lavet med perler.

image

Har du også perlejulepynt i dit hjem? Har du lavet andet julepynt med dine unger?

/Karina

Hvad skal jeg skrive?

150px-Question_mark.svg

Nu har vi som uperfekt været i gang siden august, vi nyder stadig at skrive oplæg til jer allesammen og vi vil gerne nå meget længere med det her, da vi selv syntes det er så godt og at det skal bredes mere ud i Danmark..

Men for mit vedkommende har jeg faktisk siden vi startede haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle skrive i disse indlæg. For det første skal vi jo finde noget der er spændende for jer som læsere at læse. Det nytter ikke noget hvis vi taber jer på halvvejen.

Man skal hele tiden tænke nyt og det kan altså godt være svært, hvis man ikke lige syntes at der er sket det helt vilde i ens liv på en uge! Og det er faktisk endnu sværere at skulle finde på noget disideret uperfekt at skrive. Det er også derfor vi tit skriver ting om os selv og personlige ting, da det også er rart for jer at vide noget om os som personer.

Vi tre søskende snakker tit med hinanden om hvor svært det er at skulle skrive indlæg da vi som oftest allesammen er tomme for ideer, men vi får jo altid skrevet noget alligevel? Det er lidt underligt, at man virkelig kan sidde og være på bar bund og ikke have nogen som helst gode ideer i hovedet, men lige pludselig ruller en ide ind på lystavlen. Men det er jo kun godt for jer 😉

(og os selv for den sags skyld)

Jeg kender det også fra mit skolearbejde, når der skal skrives stile, som skal være noget man selv finder på.. Hvordan hulen finder man lige et emne der er spændende OG som man kan skrive meget om?

Jeg har lige afleveret en engelsk stil, havde absolut ingen ide om hvad jeg ville skrive om, det skulle være om en virksomhed så jeg valgte i første omgang TDC. Jeg gik igang med at skrive om TDCs historie og sådan. Men det fangede mig bare slet ikke! Stilen skulle være på 500 ord og det kunne jeg godt se ikke ville kunne lade sig gøre, så jeg bestemte mig altså for at skrive om noget helt andet. Så jeg slettede alt det jeg lige havde skrevet og begyndte forfra, denne gang om Walt Disney. Der havde jeg ligesom en fordel da jeg selv har været i Disneyland og ligesom også kunne komme med min egen mening og oplevelse.

think

Det kan virkelig betale sig lige at sidde i 10 minutter og virkelig tænke sig om inden man begynder på noget, så man er sikker på det bliver ordenligt, det har jeg ihvertfald erfaret 🙂

Håber alle får en super god søndag!

 

/Simone

 

Har du en super god ide til hvad vi kan skrive om? noget vi skal teste? eller noget du bare syntes er super spændende, så skriv det endelig til os, vi er åbne for en masse nye og kreative ideer 🙂

Husk at like og dele vores facebook side uperfekt og følg vores instagram u_perfekt

 

 

De arbejdsløse frustrationer!

Skærmbillede 2015-12-02 kl. 14.31.15

Under min uddannelse (først multimediedesigner, bagefter PBA i Digital konceptudvikling) hørte vi hele tiden at virksomhederne havde brug for sådan nogle som os og vi ville få job med det samme! – det har de så glemt at sige til virksomhederne for sådan var virkeligheden ikke liiiige helt.

Jeg har været ledig siden sommeren 2014 hvor jeg blev færdig med min bachelor – og lad os være ærlige .. det er da overhovedet ikke fedt at være arbejdsløs i 1 1/2 år. Da jeg er uddannet indenfor IT er jo nærmest hægtet af efter 1 1/2 år uden for arbejdsmarkedet. Og så er der pengene… dagpenge er ikke noget særligt, det ved alle der har været ledige på dagpenge, bevares jeg er da superglad for mine dagpenge, for det betyder at jeg ikke skal have fx. kontanthjælp. Men mine dagpenge er også ved at løbe ud. Jeg har et halvt år tilbage!

Så er der det indeni .. altså indeni mig. Følelser, tanker. Man kommer jo (selvfølgelig) til at føle sig lidt fiasko-agtig når man ikke engang kan få en jobsamtale eller bare et svar tilbage fra virksomheden om at de har modtaget min ansøgning. Man føler sig også ret identitetsløs – ikke fordi hele min identitet ligger i mit arbejde, men vi kender jo alle det når vi møder et nyt menneske “nåh, hvad laver du så?”. Men der er en vis identitet i hvad du laver – samlet med alt det andet man som menneske er. Man bliver også lidt træt af at svare på “Nåh, hvordan går det med at finde et job”?. Det begynder at blive lidt pinligt til sidst når man (endnu engang) siger at det går som det plejer. Jeg har haft tudeture og sindsygt dårlige dage, hvor jeg har følt mig helt ubrugelig og jeg slet ikke kunne noget som helst der kunne få mig i arbejde – og det passer jo ikke – men sådan kan man godt føle det engang imellem. Det ER ikke nemt som nyuddannet uden noget på CV´et at få et job i den kreative branche (som jeg gerne vil arbejde i) og det sucks.

For cirka 3 uger siden begyndte jeg et forløb hos konsulent firmaet Ballisager som jeg var blevet henvist til gennem job centeret. Jeg vidste ikke helt hvad det egentlig var inden jeg startede – man har jo hørt om så meget ligegyldigt ledige bliver sat til. Men jeg blev positivt overrasket – min konsulent Tina var fuld af energi og havde totalt styr på det hele og hun snakkede om at kaffemøder ville være en god ide. Jeg tænkte “kaffemøder.. hvad er nu det”, men som ledig med 6 måneders dagpenge tilbage begynder det at brænde langsomt under en, så jeg sagde at jeg var villig til at gøre, næsten, hvad som helst hvis det kunne få mig videre.

Jeg har været på 3 kaffemøder, inden for reklamebranchen, med meget kompetente, søde, rare mennesker som har givet mig nogle virkelig gode råd med på vejen. Igår var jeg til et kaffemøde med et lille bureau. Det gik godt og han ville gerne høre om mulighederne for et eller andet, for han havde en lille opgave og i dag blev det til en aftale om 14 dages praktik! Det kan være du sidder og tænker “14 dage.. det kan du da ikke bruge til noget”. Der vil jeg være uenig. Som min kæreste sagde: det er 100 kilometer længere end du har været før, og det har han helt ret i. Det er muligvis kun 14 dage, men hvor vil jeg suge til mig, lære og gøre mit aller, aller, aller bedste i de 14 dage. Jeg starter i morgen kl. 8.30 og jeg glæder mig!

Hvad er pointen med dette indlæg? Hvis du syntes det er pisse frustrende at være ledig, så er du ikke alene. Hvis du har muligheden for at få hjælp, hvilken som helst slags hjælp, så tag imod den. Det kunne jo være at det kunne føre til et eller andet der kunne få dig videre.

Hvis du er ledig så smid en kommentar om hvad dine frustrationer er? Hvad har du gjort for at komme videre? Har du et godt tip eller råd?

/Tina